Dansk Teater på Folkemødet
16. juni 2022

Dansk Teater afholder debatten "Flere til de skrå brædder i hele landet!"

Alle skal opleve teater og scenekunst. I hele Danmark. På tværs af alle samfundsgrupper.

I denne samtale undersøger vi den lokale forankrings betydning for, at alle møder scenekunsten – uanset om du bor på Bornholm, i Svendborg eller midt på Nørrebro. Og hvordan Det Kongelige Teater bidrager til at udbrede scenekunsten i hele Danmark.

Dansk Teater inviterer til dialog mellem Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater, Mette Wolf, teaterdirektør på Nørrebro Teater, Jakob Engmann Teaterdirektør på BaggårdTeatret, og Jens Svane Boutrup, teaterchef på Bornholms teater, om hvorfor det er vigtigt, at alle i hele landet møder scenekunst. Peter Mark Lundberg, direktør for Dansk Teater, er samtalens dirigent. Sammen drøfter vi scenekunstens betydning for udviklingen af lokalområdet, for lokale fællesskaber, og for livsmestringen hos børn, unge og voksne.

Debatten finder sted på årets Folkemøde, torsdag d. 16. juni kl. 12.30-13.15 på Kulturens Plads! 

Fotocredit: Anders Beier.