Kulturen på P1: Derfor lukker Thy Teater

 In Dansk Teater i medierne, Nyheder
Thy Teater

Uddrag fra indslaget:
Hvordan er det generelle niveau blandt egnsteatrene, hvis man skal holde sig til evalueringerne?

Jeg synes, vi kan være rigtig, rigtig stolte over hvor høj kvalitet af scenekunst vi rent faktisk har over hele landet. Den her gang har det været 21 evalueringer, der er blevet foretaget. Det er jo kun i tre tilfælde, at der har være anmærkninger, og hvor det på ingen måde er blevet vurderet, at der ikke har været udviklingspotentiale. Og de anmærkninger er gået bredt på forskellige ting, så jeg synes godt vi kan være stolte af herhjemme at have så høj kvalitet af teater. Og jeg vil også gerne lige understrege, at det, at der gennemføres evalueringer af den kunstneriske kvalitet og at der er en dialog med teatrene, om hvordan man kunstnerisk kan udvikle sig og hvilke forbedringer, der skal til, og hvordan de bedst muligt kan udnytte deres potentiale; det er jo i sig selv positivt. Det er både med til at sikre den kunstneriske sparring for teatrene, men det er også med til at sikre et generelt højt kunstnerisk niveau af scenekunst over hele landet.

Så jeg hører dig sige, at teatrene faktisk er glade for det her evalueringsystem?

Ja. Der er mange fordele ved at have sådan en kunstnerisk evaluering, som jo kun gælder for egnsteatrene. Det er jo bl.a. også med til at kunne bevidstgøre kommunen om hvad der er behov for, hvis teatret skal udfylde sit potentiale fx ift. økonomi i bygninger osv., som jo også er indeholdt i nogle af de her evalueringer, som skal indgå i en dialog med kommunen. På den anden side er det også med til at kunne være et bolværk for teatrene. Kommunerne er jo i mange tilfælde efterhånden blevet hovedtilskudsyderen og stiller ofte nogle andre krav end dem, staten gør, og de krav, der er i egnsteaterlovgivningen om en række af aktiviteter, de også ønsker teatrene skal lave. Og de her evalueringer, som I jo også selv har påpeget her tidligere i udsendelsen, ser jo netop på om man opfylder egnsteaterlovgivningen ift. egenproduktioner osv.; at ens primære opgave som teater altså er at producere teater. Det kan man jo også gå til kommunen med og sige ‘det er meget fint, men I vil have os til at lave alt muligt andet, men det her er altså vores primære opgave som egnsteater’. Så det kan også være med til, hvis man er lidt klemt som en lus mellem to negle mellem kommunens krav og statens krav. Så på rigtig mange måder er egnsteaterevalueringer – det at der bliver foretaget kunstneriske evalueringer – positivt. Der er da også nogle problemstillinger ved dem, det er klart.

Tidligere har det måske mere været en venlig henstilling. Og i efteråret skærpede man kravene, og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst forventer nu, at egnsteatrene – og jeg citerer “skal hav implementeret og efterlevet de konklusioner og anbefalinger, som fremgår af evalueringerne”. Og hvad betyder det?

Nu har Projektstøtteudvalget for Scenekunst været ude og side, at det ikke skal opfyldes som et påbud. Og det er meget vigtigt at understrege – for de har ikke hjemmel til at gøre det til et egentligt påbud. Det ville også få juridiske konsekvenser for teatrene, hvis det blev ophøjet til at være et egentligt påbud, der skal implementeres.

Det er én af problemstillingerne. En anden er, helt generelt, at vurderingen af hvorvidt et teater kan godkendes som et professionelt producerende teater i høj grad jo beror på en vis form for subjektivitet og uklarhed lovgivningsmæssigt. For som det fremgår vurderer man det ud fra om teatrets faglige og kunstneriske niveau lever op til det generelle niveau for egnsteatre. Men hvad er det generelle niveau? På samme måde er det også forskellige evaluatorer, der foretager disse evalueringer. Og her mener jeg, at der er behov for nogle mere ensartede og klare kriterier for hvilke faglige kompetencer, hvilken indsigt, hvilket kendskab, de her evaluatorer ansættes på baggrund af til at gennemføre evalueringerne, så de som minimum har en mere ensartethed ift. det faglige niveau, der skal være blandt evaluatorerne, så det ikke fuldstændig beror på tilfældigheder hvem man nu end får. 

Hvad gør I for at hjælpe sådan et sted som Thy Teater, når de står i sådan en situation?

Det vi overordnet gør, er at gå ind netop og se hvad der er behov for af ændringer. Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig fagligt om hvorvidt det er korrekt eller ikke korrekt, det evaluatorerne når ferm til, det er jo fagpersoner, der foretaget det, men detder er vigtigt for os, er, at når evalueringerne, som vi også ser her, får konsekvenser for teatrene, at evalueringerne så også beror på en højere grad af ensarttetshed ift. det faglige niveau blandt evaluatorerne; at der er fastsat nogle objektive og offentlige kriterier for, hvad det er, der skal lægges vægt på; hvilke kompetencer, evaluatorer udpeges på baggrund af osv. Den form for ensartethed eksisterer ikke i dag, og derfor opstår der også en gang imellem tvivl om berettigelsen af de evalueringer, man har fået.

Men som I også selv har påpeget, vurderer de jo stadig at der er et udviklingspotentiale, så det er jo en kommunal beslutning; en politisk beslutning, kan man sige. Hvad man nu end ønsker i den pågældende kommune, og det kan jo lige så vel være en kommune, der ikke ønsker, at man selv producerer teater, men at man gerne vil have alt muligt andet. Og så er det måske ikke et egnsteater, de skal have.

Hør hele indlægget fra Kulturen på P1 d. 22. januar her

X