KUNST UDEN KRÆNKELSER

Stop for grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen

Kunst skal kunne skabes uden krænkelser

Kunst og kreativitet kræver ikke en grænseoverskridende arbejdskultur. I Scenekunstbranchen arbejder mennesker tæt sammen og med mange følelser på spil. Derfor er det afgørende, at arbejdsmiljøet er trygt og sundt. Det er utvetydigt lederens ansvar, men det er alles opgave. 

Grænseoverskridende handlinger og magtmisbrug rammer på tværs af køn, faggrupper, etnicitet og seksuel orientering. Arbejdsgivere og medarbejdere skaber derfor den fælles indsats for at skabe en tryg og sund arbejdskultur, hvor kunsten og kreativiteten kan blomstre. 

Derfor sætter Dansk Teater sætter ind med forebyggelse på alle niveauer, og vi styrker vores tilbud om hjælp. Sager om grænseoverskridende handlinger kan ramme alle de involverede hårdt, og alle skal behandles værdigt.

Dansk Teater har derfor sammen med Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører taget initiativ til et forskningsprojekt, der afdækker grænseoverskridende adfærd i både film- og scenekunstbrancherne. Konklusionerne fra forskningsprojektet viser tydeligt, at der er store udfordringer også i vores branche. Vi er gået i gang med et udviklingsarbejde, der skal ruste ledere i vores branche bedre.

 

Rådgivning til medlemmer

Grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen skal tages alvorligt, og det bør følges op og få konsekvenser for den krænkende part. De juridiske rammer er brede, og det vil være en konkret vurdering, hvilke konsekvenser og sanktioner, der juridisk og samlet set vil være den rette. 

Tag derfor gerne kontakt til Dansk Teater for sparring, hvis I overvejer at iværksætte ansættelsesretlige konsekvenser som følge af grænseoverskridende adfærd. Det kan også være i forbindelse med en konkret sag eller hvis du gerne vil have hjælp til at udarbejde en personalepolitik eller retningslinjer for produktioner.

Dansk Teater har desuden en aftale med Konsulenthuset Hartmanns, der tilbyder medlemmer af Dansk Teater adgang til hurtig og kvalificeret rådgivning af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver på området psykosocialt arbejdsmiljø. Som medlem får du 15 % rabat på alle ydelser fra Hartmanns.

Om de juridiske overvejelser

Selvom at der bør være en kultur, hvor alle tager opgaven med at ændre arbejdskulturen på sig, er det altid teatret som arbejdsgiver, der har ansvaret for at sikre et sundt og chikanefrit arbejdsmiljø, og Dansk Teater tilbyder rådgivning og sparring til medlemmerne.

For sparring kontakt sekretariatet.

Dansk Teater har desuden en aftale med Konsulenthuset Hartmanns, der tilbyder medlemmer af Dansk Teater adgang til hurtig og kvalificeret rådgivning af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver på området psykosocialt arbejdsmiljø. Som medlem for du 15 % rabat på alle ydelser fra Hartmanns.

Inspiration: Adfærdspolitik og -kodeks

Det er vores anbefaling, at I på teatrene udarbejder en personalepolitik om krænkende adfærd, hvori I beskriver de værdier og den adfærd, som I ønsker hos jer. Derudover bør det også klart fremgå, hvordan I vil håndtere eventuelle tilfælde af grænseoverskridende adfærd.

Flere teatre har allerede udarbejdet sådanne politikker bl.a. Aalborg Teater – se deres politik her.

Dansk Teater har udarbejdet en skabelon til et informationsark, der bør udleveres til alle med tilknytning til teatret (ansatte, freelancere, samarbejdspartnere m.v.) f.eks. på første ansættelsesdag, ved læseprøven eller i øvrigt når nye folk starter på teatret. Hent skabelonen her (download starter).

Vi opfordrer til, at eksemplet bruges som udgangspunkt for en dialog om adfærd på arbejdspladsen, og at særlige vendinger og begreber tilrettes, således de passer jeres teater.

Adfærdspolitik for teatre

Adfærdspolitikken bør indgå i personalehåndbogen eller i introduktionen til nye medarbejdere, men det er vigtigt at understrege, at uanset hvilken code of conduct eller adfærdspolitik, der er gældende, så skal den aktiveres løbende – fx på personalemøder, holdmøder eller ved opstart på en produktion. Adfærdspolitikken er tænkt som inspiration, så tilpas den endelig, så den giver mening for jeres teater.

Adfærdskodeks

Princippet bag et adfærdskodeks er, at alle, der arbejder på en konkret produktion – hvad enten det er skuespillere, statister, teknikere, leverandører – skal have udleveret et adfærdskodeks, som skal læses og underskrives. Adfærdskodeks beskriver i meget konkrete vendinger, hvordan adfærden på produktionen skal være – og hvilken adfærd, der ikke kan tolereres. Adfærdskodeks supplerer den mere generelle adfærdspolitik og er gældende på den enkelte produktion. 

Syv gode råd for håndtering af grænseoverskridende adfærd

  • Vær meget tydelig om hvad der er selskabets politik for god opførsel.
  • Kommuniker politikken ud med jævne mellemrum på møder, ved produktionsstart og lignende.
  • Skab en kultur, der gør folk trygge ved at anmelde grænseoverskridende adfærd.
  • Tag altid anmelderen alvorligt.
  • Undersøg alle sager grundigt – husk at alle har krav på en fair behandling.
  • Drag konsekvenser af anmeldelser.
  • Sørg for at konsekvenserne er proportionale med krænkelsen

Dansk Teaters initiativer på området

  • Medlemmer tilbydes seminarer om professionel håndtering af sager om grænseoverskridende adfærd
  • Supplerende arbejdsmiljøkursus til ledere og ledende medarbejdere med fokus på håndtering af sager om grænseoverskridende adfærd
  • Medlemmer tilbydes særlig rådgivning og psykologhjælp hos ekstern rådgiver i krisesituationer om krænkende adfærd
  • Gå-hjem-møder for medlemmer om grænseoverskridende adfærd i samarbejde med eksterne rådgivere
  • Sekretariatets medarbejdere uddannes til at håndtere henvendelser om grænseoverskridende adfærd
  • Mette Wolf, direktør på Nørrebro Teater og medlem af Dansk Teaters bestyrelse, er talsperson for branchen i forhold til indsatsen mod grænseoverskridende adfærd

Rådgivning og kurser

Dansk Teater har lavet en rabataftale med Hartmanns, der er certificerede arbejdsmiljøkonsulenter og som har stor erfaring med det psykosociale område. Hartmanns tilbyder rådgivning og kurser for både ledere og medarbejdere, blandt andet hjælp til individuelle forløb, ledersparring eller til organisatoriske indsatser for hele arbejdspladsen. Som medlem for du 15 % rabat på alle ydelser fra Hartmanns.

Vejledninger fra Arbejdstilsynet om krænkende adfærd

Vejledningen fra Arbejdstilsynet handler om krænkende adfærd: Hvordan det defineres, om årsager til krænkende handlinger og hvordan man forebygger og håndterer krænkende adfærd.

Den opdaterede vejledning fra Arbejdstilsynet om krænkende handlinger her

Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø her.

X