Ledige stillinger

Dansk Teater søger juridisk konsulent

Brænder du for kollektiv og individuel arbejdsret? Og vil du være med til at sikre juridisk rådgivning og bistand til landets professionelle teatre? Så har du nu en unik mulighed for en stilling som juridisk konsulent i branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Teater.   

 

Om jobbet 

Som juridisk konsulent i Dansk Teater vil du – i tæt samarbejde med den juridiske chefkonsulent og direktøren – have ansvar for den juridiske og arbejdsgivermæssige rådgivning af teatrene og løsning af de løbende juridiske opgaver, bl.a. i forhold til områdets 18 kollektive overenskomster. Branchen har brug for dig, og du vil få stor kontakt til vores medlemsteatre i hele landet  

 

Arbejdsopgaver: 

  • Juridisk rådgivning og sparring til medlemsteatrene, primært indenfor arbejds-/ ansættelsesret og immaterialret  

  • Medvirken ved fornyelse af de kollektive overenskomster indgået med lønmodtagerorganisationerne 

  • Deltagelse i mæglingsmøder 

  • Deltagelse i forhandling af rettighedsaftaler med Gramex, KODA, Teaterforlagene m.fl. 

  • Tilrettelæggelse og deltagelse i medlemsmøder  

  • Rådgivning og sparring i forbindelse med udarbejdelse af Dansk Teaters høringssvar  

  • Rådgivning og sparring om kulturpolitiske og juridiske problemstillinger i øvrigt 

 

Vi forventer, at du 

  • Er uddannet cand.jur./cand.merc.jur  

  • Er analytisk skarp, struktureret og hurtig til at sætte dig ind i nye områder og komplekse problemstillinger  

  • Har erfaring med og interesse for kollektiv og individuel arbejdsret fra tidligere ansættelser 

  • Har gode formidlingsevner, såvel på skrift som i tale, og kan gøre vanskelige emner letforståelige for ikke-jurister 

  • Trives med at arbejde med mange forskelligartede opgaver  

  • Er god til at samarbejde og formår at opbygge og vedligeholde professionelle relationer   

  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i et godt og tæt samarbejde med resten af sekretariatet 

  • Har et godt humør ligesom resten af sekretariatet og branchen 

 

Vi tilbyder 

  • En spændende stilling i en ambitiøs organisation i vækst  

  • Varierende arbejdsopgaver og ansvar 

  • Tæt kontakt til lederne på landets professionelle teatre 

  • Et engageret og uhøjtideligt miljø, hvor vi hjælper hinanden, og hvor der ikke er langt fra beslutning til handling  

 
 

Løn og ansættelse 
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse senest 1. december 2020 og gerne tidligere.  
Stillingen er ikke dækket af overenskomst. Løn- og arbejdsvilkår fastsættes individuelt.  
 

Dansk Teater har sekretariat på Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.  

 

Ansøgningsfrist  

Tirsdag den 20. oktober 2020. Ansøgning sendes til mail: post@danskteater.org mærket ”Juridisk konsulent”. Vi afholder jobsamtaler mandag d. 26. oktober 2020, og evt. 2. samtale i løbet af uge 43. 

 

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte direktør Peter Mark Lundberg (peter@danskteater.org) eller forhandlingschef Charlotte Bach (mobil 5377 6225). 

 

Om Dansk Teater 

Dansk Teater er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets 77 professionelt producerende teatre og scenekunstkompagnier. 
 
Dansk Teaters medlemsskare spænder over projektteatre, egnsteatre, små storbyteatre, landsdelsscenerne, teatrene i Det Københavnske Teatersamarbejde, Den Jyske Opera og Det Kongelige Teater. 

 

 

 

Vi repræsenterer en fantastisk verden.

Som arbejdsplads er Dansk Teater et sted på højt til loftet, rig mulighed for indflydelse og et godt sammenhold.

Vi håber på din ansøgning
Peter Mark Lundberg
Direktør
X