Dansk Teater hylder scenekunstbranchen med prestigefyldt pris
29. marts 2023 / Dansk Teater

Til sommer uddeles Brancheprisen - Årets Teater 


Igen i år hylder Dansk Teater den danske scenekunstbranche med Brancheprisen – Årets Teater, når der til sommer uddeles de prestigefyldte Reumertpriser i ODEON i Odense.

 

Brancheprisen – Årets Teater hylder et professionelt producerende teater eller scenekunstkompagni i Danmark, som har gjort sig særligt bemærket for betydningsfuldt virke i branche. Dette kan f.eks. være gennem høj kunstnerisk kvalitet, bidrag til branchesammenhold og -ansvar, lokalt engagement, publikumsudvikling, diversitet, mv.
 

Dansk Teaters medlemmer kan hver indstille ét teater/scenekunstkompagni til Brancheprisen – Årets Teater. Herefter stemmer Dansk Teaters medlemmer om, hvem der skal modtage prisen. Teatret/scenekunstkompagni der modtager flest stemmer, er vinder af Brancheprisen - Årets Teater. Vinderen offentliggøres ved Årets Reumert 11. juni.


Tidligere vindere af Brancheprisen – Årets Teater

  • Teater Momentum (2021)
  • Teatergruppen Batida (2022)
     


Dansk Teaters medlemmer kan indstille et teater/scenekunstkompagni her



Foto: Sidste års vinder af Brancheprisen – Årets Teater, Teatergruppen Batida, Fotograf; Lasse Lagoni

Denne side bruger cookies til login/brugerstyring og i nogle tilfælde til videoafspiller.

For at video fra Youtube virker, skal du vælge alle cookies

Du kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers indstillinger

Accepter funktionelle cookies Accepter alle cookies