Praktikopslag (gl.) for F2023

Kom i praktik hos kulturlivets største branche- og arbejdsgiverorganisation.

Dansk Teater er det levende kulturlivs største branche- og arbejdsgiverorganisation. Vi søger en praktikant, der kan understøtte vores arbejde med politisk interessevaretagelse, kommunikation, sociale medier, medlemskommunikation og arrangementer.

Interesserer du dig for kultur, og scenekunst, så læs med her!


Som praktikant hos Dansk Teater vil du komme til at understøtte hele sekretariatets arbejde, hvor vi fokuserer på:

  • At være den samlende aktør for den danske scenekunstbranche og arbejde for et rigt og mangfoldigt scenekunstliv
  • At sikre scenekunsten en tydelig stemme i den offentlige debat og blandt beslutningstagere, myndigheder og andre interessenter
  • At være sparringspartner for vores medlemsteatre og skabe de bedste rammer for en udvikling af scenekunsten som kunstart og teatrene som arbejdspladser

Dansk Teater er branche- og arbejdsgiverorganisation for professionelt producerende teatre og scenekunstkompagnier i hele Danmark. Dansk Teaters medlemsskare spænder over projektteatre, egnsteatre, små storbyteatre, landsdelsscenerne, teatrene i Det Københavnske Teatersamarbejde, Den Jyske Opera og Det Kongelige Teater.

Stillingens indhold

  • Du vil i tæt samarbejde med vores projektleder, direktør og medlemmer i hele landet have fokus på at skabe gode vilkår for scenekunstbranchen
  • Du vil understøtte vores kommunikation gennem sociale medier, hjemmeside, mv.
  • Du vil bistå med praktiske opgaver, hvor du hjælper os med afholdelse af møder, seminarer, arrangementer som fx Årets Reumert og lignende
  • Du vil bidrage til medlemskommunikation fx gennem vores hjemmeside, arrangementer og forskellige netværk
  • Du vil skulle løse små som store ad hoc-opgaver i dagligdagen på sekretariatet

Du vil få stor indsigt og ansvar i et mindre sekretariat og en spændende branche, hvor der altid er rigeligt med opgaver, og hvor vi arbejder på tværs med vores kolleger i andre brancheforeninger.

Dit praktikforløb planlægges sammen med din praktikvejleder, så det tilpasses dit uddannelsesforløb.

Dine kompetencer

  • Du er studerende på en længere videregående samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse, og er gerne i gang med det sidste år af din bachelor eller din kandidatuddannelse.
  • Du har interesse og god forståelse for kommunikation, kultur og eventuelt scenekunst. Dit arbejde er funderet i viden og fakta, og du kan gå selvstændigt til komplekse dagsordener og omdanne viden fra research og analyser til god kommunikation.
  • Du har erfaring med sociale medier og hjemmesider.
  • Det vil være en fordel, hvis du har forståelse for politiske beslutningsprocesser i Danmark – både nationalt og lokalt og erfaring med foreningsarbejde, samt konkret arbejde med planlægning af arrangementer og arbejde med politisk kommunikation.
  • Du er nysgerrig og trives i mangfoldige miljøer, hvor tingene går stærkt, men hvor der også er brug for grundighed og fordybelse.
  • Du er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker.

Dansk Teater tilbyder

Grundigt indblik i en mindre arbejdsgiver- og brancheorganisation, der har store armbevægelser og en bred og forskelligartet medlemsskare. Du bliver del af en dynamisk, engageret og sjov arbejdsplads i centrum af København med stor mulighed for faglig udvikling og en bred vifte af opgaver.

Vi forventer, at du kan være en del af Dansk Teater på deltid (min. 25 t/uge) eller fuldtid (37 t/uge) - så vidt muligt i perioden fra januar 2023 til juni 2023, efter aftale. Praktikken er ulønnet og skal indgå som en del af dit studie. Derfor er vi fleksible i forhold til studie og evt. studiejob, når det gælder arbejdstid.

Du bedes sende din ansøgning og CV til Mette Hedegaard mh@danskteater.org. Ansøgningsfristen er d. 15. november 2022, og samtaler forventes afholdt kort derefter.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Mette Hedegaard, projektleder og sekretariatskoordinator på mh@danskteater.org eller tlf. 31336225. 

Denne side bruger cookies til login/brugerstyring og i nogle tilfælde til videoafspiller.

For at video fra Youtube virker, skal du vælge alle cookies

Du kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers indstillinger

Accepter funktionelle cookies Accepter alle cookies