Analyser og rapporter

Analyser, rapporter og viden på scenekunstområdet 

Bikubenfonden - hvad betyder kunsten for dig?

I samarbejde med rådgivningsvirksomheden Seismonaut og flere forskellige kommuner, udkommer Bikubenfonden nu med undersøgelse, der kortlægger kunstens immaterielle betydning for den enkelte. Undersøgelsen fastslår kunstens vigtighed når det kommer til erkendelse, følelser, refleksion og samvær. 

Læs hele undersøgelsen her

 

Film-, TV- og teaterbrancen står sammen mod grænseoverskridende adfærd

Film-, tv- og teaterbranchen var den første, der mærkede #metoo-bølgen i 2017. Ny forskning dokumenterer alvorlige problemer i branchen, som nu er gået sammen i et konkret, fælles initiativ mod grænseoverskridende adfærd. Fire centrale organisationer i film-, tv- og teaterbranchen står nu klar med de første af en række fælles indsatser mod dårligt psykisk arbejdsmiljø og grænseoverskridende adfærd i branchen. Initiativet har fået titlen: Kunst uden krænkelser.

Læs rapporten her.

Læs sammenfatning af rapporten her.

Læs résumé foretaget af de fire organisationer her.

 

Temperaturmåling - teatrenes tilstand i juni 2020

Siden sidste branchemåling i maj har teatrene nu fået lov at åbne, og publikum vender hurtigt tilbage. Teatrene har fortsat en nedgang i egenindtægter i sæsonen 19/20 i forhold til sæsonen 18/19. 

Temperaturmålingen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Teaters medlemmer med deltagelse af 54% af medlemsteatrene.

Læs analysen her

 

Tempteraturmåling - teatrenes tilstand i maj 2020

Dansk Teater følger teatrenes tilstand tæt og offentliggør nu den første rapport der viser, hvordan branchen er påvirket af coronakrisen. Temperaturmålingen tegner et billede af en branche i dyb krise, hvor branchen står over for et estimeret tab på mellem 100 – 150 mio. kr. Alle forestillinger er aflyst, 80% af egenindtægterne er udeblevet, og op mod halvdelen af alle teatre er lukningstruede indenfor et halvt år.

Temperaturmålingen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Teaters medlemmer med deltagelse af 80% af medlemsteatrene.

Læs analysen her

 

Applaus - Perspektiver på Publikum

Publikumsudviklingsprojektet Applaus har offentliggjort resultaterne af deres store undersøgelse om danskernes holdning til teater og deres teatervaner. 

“Med Applaus’ nye landsdækkende undersøgelse af danskernes syn på teater og deres teatervaner, står det klart, at der findes en række barrierer for at gå i teatret og nyde den unikke oplevelse det er. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at publikumsudvikle og tage dialogen med alle interessenter til seminarer i løbet af året og på Folkemødet, hvor vi inviterer indenfor sammen med Applaus”, siger Lars Sennels, bestyrelsesformand i Dansk Teater.

Læs "Perspektiver på Publikum" her

 

KbhT - teatrene når et yngre og bredere publikum

Analysebureauet m/SIX har gennemført en analyse af billetsalget for de fire teatre – Nørrebro Teater, Betty Nansen Teatret, Folketeatret og Østerbro Teater – under det Københavnske Teatersamarbejder for at følge udviklingen i publikum. Analysen viser bl.a., at teatrenes publikumsprofil i perioden 2014/2015 har bevæget sig over i mod en yngre profil og et bredere publikum målt i forhold til brugernes økonomiske og uddannelsesmæssige profil og geografiske ophav. Publikummet udgøres således i højere grad end tidligere af borgere i lav- og mellemindkomstgruppen, borgere uden for København og yngre.

Læs analysen her

 

Applaus - Publikumsudvikling i dansk scenekunst 2019

Rapporten afdækker den danske scenekunstbranches holdning til publikumsudvikling og er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse med otte opfølgende interviews. Spørgeskemaet er udsendt til 308 teatre og teaterforeninger, der alle har modtaget støtte fra Statens Kunstfond i teatersæson 17/18.

Dataindsamlingen er foregået fra januar – februar 2019. Der er indsamlet i alt 268 svar, dvs. at undersøgelsen har en svarprocent på 87%. 

Læs rapporten her

 

Danmarks Statistik - Kultur 2018

Publikationen Kultur 2018 kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som bøger, idræt, museer, medier, film, scenekunst og musik. Årets tema sætter fokus på de kunst- og kulturansatte, og hvordan de adskiller sig fra arbejdsmarkedet generelt såvel som forskelle imellem de ansatte på teatre, folkebiblioteker og museer. 

Statistikkerne beskriver udviklingen i produktionen og forbruget af kultur, fx omsætningen og beskæftigelsen i kulturerhvervene. Statistikkerne beskriver også de kreative sektorers direkte og afledte samspil med andre erhverv og øvrige samfund. Samlet set bidrager Danmarks Statistiks kulturstatistikker til et holistisk billede af kulturlivet i Danmark og kan derfor bruges til at understøtte og nuancere den kultur- og erhvervspolitiske debat.
 
 
 

Mellem ballet og biografer - kultur ifølge danskerne

”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne” afdækker danskernes holdning til kultur og kulturpolitik. 

Analysen er gennemført af Tænketanken Mandag Morgen for Altingets kulturpolitiske netværk, og Dansk Teater har biddraget til analysen.

Læs analysen her

 

Arbejdet med den åbne skole - erfaringer fra 12 udviklingsprojekter

”Arbejdet med den åbne skole – erfaringer fra 12 udviklingsprojekter”  omhandler, at den åbne skole er en skole, som inddrager det omgivende samfund og arbejder sammen med eksterne læringsmiljøer. I samarbejdet skabes der udvidede læringsrum med flere muligheder for at arbejde med elevernes læring. Formålet er at skabe en mere varieret og differentieret undervisning og skoledag, som understøtter elevernes læring og trivsel.   

Rapporten er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut.

Download rapporten her