Generelt om scenekunsten i dag – set fra branchens perspektiv

“Scenekunstlandskabet i Danmark fremstår generelt stærkt med udbud, der er særdeles varieret og strækker sig meget bredt. Vi har alt fra det mest cutting edge og nyfortolkninger af klassikere, til de helt brede og folkelige formater, fra de helt små til de helt store forestillinger. “ Peter Mark Lundberg, direktør i Dansk Teater

 

En branche i fælles udvikling

Formålet med scenekunstloven er ”at fremme scenekunst og det kulturliv, der knytter sig hertil i Danmark”, og scenekunstbranchen er mere end nogensinde optaget af at leve op til loven og fælles udvikle et bæredygtigt kredsløb for scenekunsten som kunstform.

Samarbejdet om det kunstneriske produkt er meget stærkt, og kunstnerisk nytænkning, hybridformater og co-produktioner opstår på tværs af branchen, som udveksler erfaringer, talenter, ideer og inspiration.

Også samarbejdet om de organisatoriske rammer med spørgsmål om god ledelse, trygt arbejdsmiljø, bæredygtighed og publikumsudvikling er blevet styrket i forhold til tidligere.

 

Scenekunsten har bred opbakning fra danskerne

Dette afspejler sig også gennem en stærk interesse fra befolkningen. Ifølge Danmarks Statistik indløste 2,6 millioner publikummer billetter til levende scenekunst i Danmark i sæson 2022/23. Det er mere end superligaen i fodbold og håndboldligaen for både mænd og kvinder tilsammen. Billetsalget har i øvrigt ligget stabilt siden 1999, men hertil kommer så al den scenekunst, som opleves uden køb af billetter som fx gadeteater, open air, forestillinger på skoler og institutioner m.m.

Faktisk angiver knap halvdelen (47%) af den danske befolkning at have set teater i løbet af de seneste 12 måneder, hvilket er flere end antallet af danskere, der angiver at have været til rytmiske eller klassiske koncerter.
 

 “47% af den danske befolkning angiver at have set teater i løbet af de seneste 12 måneder” 

Og selvom man som borger ikke nødvendigvis går i teatret selv, så er 67% af danskerne enige om, at det er vigtigt, at vi har teater i Danmark.


 

Branchens udfordringer og ønsker


 

Men scenekunstens resultater er desværre også opstået på trods. Forældede lovgivning med detaljerede rammevilkår og en lang årrække med faldende bevillinger og egenindtægter i en samtid med øgede krav og øget kamp om danskernes opmærksom presser scenekunstbranchen, som for størstedels vedkommende består af små arbejdspladser, hvor få mennesker skal løse store problemer og løfte komplekse opgaver.

Fem år med omprioriteringsbidrag, en pandemi efterfulgt af krig, inflation og store ekstraregninger har naturligt accelereret presset, og de fleste teaterchefer oplever et stort behov for at reformere måden, vi producerer scenekunst og de rammebetingelser, der følger med. Publikumsudvikling, godt arbejdsmiljø og sublim kunst kræver stabil økonomi og mulighed for at tage chancer - og disse muligheder opleves i dag udhulet.

Når man spørger ind til branchens oplevede udfordringer, er der en række generelle problemer, som går på tværs af både store og små teatre og scenekunstkompagnier på tværs af landet.

 

  1. For få penge - for mange krav – for lidt kvalitet

  2. Kampen om publikum er blevet større

  3. Skolen giver ikke plads til scenekunsten

 

 

For få penge - for mange krav – for lidt kvalitet

Teatrene oplever, at der i dag er meget høje krav til det at drive et teater og skabe scenekunst. Et ændret mediebillede og intensiveret digital og analog konkurrence om befolkningens opmærksomhed, stiller høje krav til den kunstneriske produktion, samtidig med, at der stilles stadig højere krav til den daglige drift i form af fx GDPR-regler, bæredygtighedsmål, tidsregistrering, arbejdsmiljø osv. - komplekse opgaver, der på et teater oftest løses af meget få fastansatte, i en branche, der ikke er lønførende.

Når man spørger teatrene, peger de derfor først og fremmest på, at der er behov for en sanering af teatrenes mange måltal og en frisætning af teatrene, så det enkelte teater har større mulighed for at gøre det, det er bedst til, men også så der er tilstrækkelige midler til at sikre en tidssvarende drift:

 

Støttesystemet trænger til en sanering

Mange teatre oplever at bruge for mange ressourcer på at tilpasse sig støttestrukturer og puljer, i stedet for at sikre en bæredygtig udvikling af teatret som både kunstproducerende, publikumsrelevant og samtidig professionel arbejdsplads.

Først og fremmest peges der på, at støttesystemet for scenekunsten er blevet uoverskueligt. Det er ganske få i branchen, der forstår alle de mange ordninger og puljer, og hvordan de spiller sammen. Flere angiver, at der derfor mere eller mindre ufrivilligt sker en “tilskudsspekulation”, hvor kunsten tilrettelægges efter, hvor midlerne er – i stedet for at fokusere på at skabe kvalitet for publikum. Fx peger flere teatre på, at ordningerne for de små storby-teater og egnsteatrene med fordel kan sammensmeltes, og at refusions-, formidlings- og garantiordningen trænger til et gennemsyn.

 

Frisættelse af kunsten – Teatret som kunsthus

For en række særligt større teatre handler det om urealistiske krav fra støttegivere om billetsalg og antallet af produktioner og visninger af forestillinger. Disse teatre oplever, at rammeaftaler og krav stadig kan være lange og mange, og der er eksempler på rammeaftaler på 40 sider med detaljerede mål. Flere teatre roser dog også forsøg på at forenkle mængden af krav fra styrelser og kommuner under den nuværende SMV-regering.

I det hele taget giver mange teatre udtryk for, at mange forestillinger bliver produceret, fordi det er angivet som et krav i et tilskudstilsagn i stedet for pga. en relevans, efterspørgsel fra publikum eller pga. en god kunstnerisk idé. Ofte er kravene fastsat i fireårige rammeaftaler, hvor virkeligheden ændrer sig mange gange i den mellemliggende periode, men aftalen ikke tilpasses.

Mange teatre betragter sig i dag som “kunsthuse”, hvor scenekunsten produceres på mange andre måder end traditionelt teater, fx audiowalks, digitalt teater eller crossover-formater ml. fx naturvidenskab og kunst. Derfor ønsker flere teatre, at de også bliver målt på antallet af “publikumsmøder” frem for udelukkende antallet af solgte billetter.

Teatret Zeppelin , Skuespillerskolen Ophelias afgangsforestilling (2021), foto: Lasse Frank
 

For mange produktioner – for lidt kvalitet 

Teatrene oplever generelt, at der produceres for meget teater af for lav kvalitet. Flere teatre ønsker, at de kunne producere mindre, men i bedre kvalitet i stedet for at “smøre leverpostejen for tyndt ud”.

Eksempelvis fortæller flere små teatre, at økonomien kun rækker til, at teatret skaber én større forestilling hvert år, men for at leve op til tilskudstilsagnet, producerer teatret også en monolog eller indgår i proforma co-produktioner.

Flere teatre påpeger også, at der er en tradition i branchen for at hylde det nyproducerede i stedet for at genopsætte og forbedre eksisterende succesforestillinger, og at det hæmmer publikums muligheder for at se de bedste forestillinger igen, ligesom det er svært at skabe nye “klassikere” af høj kvalitet, som kan genopsættes.

 

Succesforestillinger skal have et længere liv

Flere scenekunstkompagnier og institutionsteatre udtrykker frustration over, at markedet og støttesystemet virker ”ude af takt”. Flere teatre peger på, at skiftende projektstøtteudvalgs kunstneriske præferencer, hæmmer den langsigtede udvikling af branchen.

Enkelte teatre oplever sig nærmest som “støtteadministratorer”, hvor formålet med støtten er druknet på bekostning af jagten på den næste bevilling.

Flere teatre efterspørger øgede muligheder for, at de succesfulde forestillinger kan få et længere liv. Flere efterspørger en “succespulje”, som kan gøre de bedste forestillinger endnu bedre, og at teatret eller scenekunstkompagniet i højere grad honoreres, når forestillinger genopsættes og spiller flere steder i landet.

 

Budgetter under pres

Faldende bevillinger, inflation og større driftsudgifter efterlader meget lidt til kunstproduktion, da støtten udhules, så det meste af støtten bruges på drift. Det forringer den kunstneriske kvalitet. Det er både den offentlige støtte og teatrenes egenindtægter, der ikke stiger i takt med teatrenes udgiftsniveau.  Det gælder særligt for mindre teatre, børneteatre og projektteatrene, hvor den offentlige støtte er mindst.


Disse teatre har også svært ved at opretholde et sundt arbejdsmiljø og tilstrækkelige lønninger til de ansatte (fx overenskomstmæssig løn). Det gør, at det er svært at fastholde kompetence og sikre den nødvendige kunstneriske og administrative udvikling af teatret/kompagniet. Mange teatre oplever, at staten dermed indirekte er med til at skabe løndumping i branchen.

Branchen peger på, at der burde overvejes at indføres en minimumsstøtte for støtte til projekter og driftstilskudsaftaler, også selvom det betyder at færre ville modtage tilskud.

Generelt ønsker branchen, at der tilføres flere midler efter 8 år med faldende offentlige tilskud. 

 

Ufleksible overenskomster 

Branchen oplever, at overenskomsterne på skuespillerområdet er så forældede og ufleksible, at det hæmmer branchens udvikling og muligheder for at producere tidssvarende scenekunst. Overenskomsterne er for detaljerede og særligt kravet om minimum 75 dages sammenhængende ansættelse - vel og mærke uanset størrelse af rollen/opgaven - opleves som spild af skattekroner og gør, at de fleste teatre ansætter færre skuespillere og nedskalerer produktioner.

Mange projektstøttede teatre angiver, at de slet ikke kan overholde overenskomsten, da de ikke har råd. Enkelte offentligt støttede egnsteatre – fx Ishøj Teater, Bellevue Teater og Holstebro Teater arbejder helt uden overenskomst.

Branchen ønsker enten, at Dansk Teater og Dansk Skuespillerforbund finder en løsning på at understøtte moderne scenekunstproduktion, eller et “statsligt indgreb”, såfremt parterne ikke selv kan finde en løsning.

Desuden ønsker teatrene, at det skal være et tilskudskrav, at støttemodtagere arbejder på overenskomstlignende vilkår, som det kendes på mange andre områder i det offentlige for at undgå løndumping.

 

Bestyrelser mangler kompetencer

I lyset af overstående udfordringer og ønsker om professionalisering, ønsker mange teatre bedre bestyrelser. Mange bestyrelser opleves i dag ikke som værende klædt på til at lede en professionel scenekunstinstitution med al dens kompleksitet.

” De enkelte teatre bør tages med på råd når der skal findes kandidater til bestyrelserne, for ganske få af de af ministeriet udpegede bestyrelsesmedlemmer har brancheindsigt – endsige interesse for teater” - et større teater.

Ligeledes oplever teatrene, at bestyrelsens kompetencesammensætning ofte beror på tilfældigheder frem for bevidste strategiske valg. Flere teatre forstår simpelthen ikke baggrunden for udpegningen af bestyrelsesmedlemmer. Mange egns- og småstorbyteatre har desuden selvsupplerende bestyrelser, uden tilstrækkelig, løbende udskiftning.

Teatrene ønsker i stedet, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på grundlag af deres faglige kompetencer, erfaringer og engagement i professionel kunstinstitutionsdrift frem for fx udelukkende partipolitiske hensyn – eller ren tilfældighed. Branchen peger på, at Dansk Teater selv med fordel kunne udarbejde en kompetenceprofil eller bestyrelsesstandard til forskellige typer af teatre som vejledning til bestyrelsen og udpegningsinstanser.

Ligeledes ønsker teatrene, at Dansk Teater sikrer regelmæssig uddannelse til nye bestyrelsesmedlemmer for at sikre, at de er fuldt opdateret på branchens udvikling, teatrets strategimuligheder og deres eget ansvar og opgaver som bestyrelsesmedlemmer.

” Flere bestyrelser har ikke de fornødne kompetencer til at kunne ansætte en kvalificeret kunstnerisk ledelse. Det må siges at være et problem”- et større teater

Dansk Teater eller Kulturministeriet kunne også drive en åben bestyrelsesbank med bestyrelseskandidater for at sikre større diversitet i udpegningen af bestyrelsesmedlemmer.

På tilsvarende vis peger flere teaterchefer på, at der også er behov for styrkelse af teaterledernes kompetencer, da branchen organisatorisk rykker sig fra at være meget fagfagligt drevet til at være mere orienteret mod moderne virksomhedsdrift.

 

Denne side bruger cookies til login/brugerstyring og i nogle tilfælde til videoafspiller.

For at video fra Youtube virker, skal du vælge alle cookies

Du kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers indstillinger

Accepter funktionelle cookies Accepter alle cookies