Skolen giver ikke plads til scenekunsten

Der er i dag en stor bevågenhed på børn og unges stigende mistrivsel. Regeringen nedsatte i sommeren 2023 af samme årsag en trivselskommission, der har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan vi som samfund får vendt kurven. Netop her kan kulturen og kunsten vise sig at være en stærk medspiller. Scenekunsten tilbyder inkluderende kreative fællesskaber, spejling og rum for refleksion, der bidrager med en række betydningsfulde og positive virkninger på børn og unges udvikling, uddannelse og mentale helbred – men for scenekunsten er der blevet mindre plads på skoleskemaet:  

Teatrene ønsker at bidrage mere til skolen og nå flere børn og unge og dermed løfte et større samfundsmæssigt ansvar, men det kræver at flere børn og unge skal opleve scenekunst i skolen.

 

Teatrenes udfordringer og ønsker

Teatrene angiver følgende udfordringer med at komme ind i skolen

 

Manglende tværsektoriel strategi

Teatrene oplever, at der er en generel mangel på nationale, tværsektorielle og helhedstænkte strategier for børnekultur. Det ansvar er i dag henlagt de individuelle institutioner og dermed teatrene selv.
Statsligt prioriteres der for oftest på enkelte projekter frem for koncepter, der kan skaleres op. Det medfører en fragmenteret indsats, der svækker den overordnede koordination og formidling af scenekunsten. Da mange børneteatre er små, skal der samarbejdes på tværs om en revitalisering af formidlingsarbejdet. Her peger teatrene på, at Teatercentrum med fordel kan styrkes.

Flere teatre peger dog også på, at Teatercentrum skal forny måden at nå formidlere og lærere i skolen, så KLAP-festivalen (tidligere aprilfestivalen) ikke står alene som hovedindsats.

 

Der er for mange interessenter 

Teatrene ønsker et tættere samarbejde direkte med skolen og institutionerne, da de dermed vil kunne skabe relevant scenekunst, der kan tænkes ind i lærernes rammer. Men alt for mange små organisationer og initiativer kæmper om skolernes opmærksomhed, hvilket ikke skaber en tilstrækkelige gennemslagskraft i forhold til fx idrætten. Mange teatre ønsker sig en mere målrettet indsats i forhold til at nå folkeskolen.  

 

Gatekeepers i regeljunglen

Distributionskanalen af børneteater går lige nu igennem de enkelte kommuner, hvor teatrene ofte oplever at møde en kommunal medarbejder uden faglig kompetence til at opkøbe forestillinger på vegne af skolerne og institutioner i kommunen. Dermed bliver kommunen en unødvendig gatekeeper. Teatrene så gerne en mere direkte kontakt til skolerne, så de også har en bedre forståelse af, hvad skolernes behov er.

Teatrene peger dog på, at det nuværende scenekunstlandskab præges af en uigennemsigtig og bureaukratisk "regeljungle", som virker hindrende for såvel skabere som køberne af scenekunsten. Fx er sider som www.teatertur.dk  og www.drb.teatercentrum.dk  utidssvarende og svære at benytte for den enkelte underviser. 

 

Verdens bedste scenekunst for børn og unge – stadig?

Teatrene oplever, at scenekunst for børn og unge bliver underprioriteret i de offentlige tilskud. Det presser ifølge teatrene kvaliteten af dansk scenekunst for børn og unge, som ellers har været kendt som verdens bedste.

Scenekunst for børn og unge er lige så bekostelig at producere, og har samme produktionsvilkår, som scenekunst for voksne, men det får langt fra den samme støtte. Fx peger flere børneteatre i København på, at de modtager halvt så meget til drift som et tilsvarende voksenproducerende teater.

Børneteatrene peger desuden på, at scenekunst til børn nærmest ikke er nævnt i lovgivningen som en forklaring på feltets manglende statslige fokus. 

 

Få muligheder for scenekunstpædagogiske aktiviteter – men stor efterspørgsel

Der mangler en koordineret indsats for børn og unges muligheder for at gå til drama i stil med mulighederne på musikområdet, da store dele af befolkningen ikke har dramatilbud lokalt. Mange teatre driver eller ønsker at drive teaterskoler som ifølge teatrene kan yde et betydeligt bidrag til at afhjælpe mistrivsel, ulighed og ensomhed, da scenekunsten en stærk driver for at skabe inkluderende fællesskaber og rum for refleksion.

 

Teatret OM, Havets Hjerte, foto: Jørn Deleuran

 

Forslag til større tiltag som branchen bør drøfte:

 

Udbredelse af En-til-alle-ordningen

I dag er der fra kommune til kommune meget stor ulighed i børns møde med scenekunsten. En af de store udfordringer er, at de enkelte skoler ikke har penge i ”turkassen” til at købe billetter, og derfor benytter de andre gratis kulturtilbud i stedet for teatrenes. Fx er det gratis at gå på museer for børn i Danmark.

Det er desuden for bøvlet for klasselæren at finde vej til teatertilbuddene, søge statens tilskud og samtidig få det passet ind i skoleskemaet.

Omvendt er der også kommuner der med stor succes sikrer, at børn kommer i teatret. Det er de kommuner, der har indført en politisk målsætning om, at alle børn og unge skal i teatret minimum én gang hvert år. Det sker typisk ved at tilbyde en ”En-til-alle”-ordning til kommunens institutioner og i skolen, som understøttes af systematisk opsøgende arbejde, digital formidling og central afregning af billetter, som målrettes skolernes brug af teatre.

I de kommuner hvor ordningen er indført, er tilbagemeldingerne fra både børn og voksne særdeles positive, og flere kommuner arbejder på at indføre ordningen.

Der findes flere forskellige varianter modellen, her listes to:

 

a) Randers-modellen

i Randers Kommune er der en politisk målsætning om, at alle børn skal en tur i Randers Teater hvert år. Det er Randers Teater der kuratorer og datoer og tidspunkter for forestillinger til skolerne er booket på forhånd, så den enkelte lærer får besked fra deres egen skole om, hvornår de og deres klasse skal i teatret. 15.000 børn og unge får gavn af ordningen hvert år.

Modellen er skab i en kommune med ét teater, hvor det er teatret alene, der kan kuraterer hvilke forestillinger, som skolerne skal se.  

Læs en uddybning af ordningen her.

 

b) Frederiksberg-modellen

Frederiksberg Kommunes En-Til-Alle ordning indebærer at alle børn i daginstitutioner og grundskoler på Frederiksberg kan se 1 forestilling pr år på et af Frederiksbergs lokale teatre (Aveny-T, Betty Nansen, Riddersalen). Det er frivilligt for institutioner og skoler at benytte ordningen, ligesom de forestillinger, der udbydes er fra teatrenes ordinære program.

Ca. 17.000 børn op til og med folkeskolen på Frederiksberg kan benytte ordningen, hvor kommunen betaler skolernes egenbetaling af billetter ved brug af formidlingsordningen.  

Skolerne bestiller selv billetterne via portalen teatertur.dk, som håndterer fakturering direkte til forvaltningenfor teatrene. Skolerne kan også bestille direkte hos teatrene, fordi vores lokale teatre er så hjælpsomme og venlige. Forvaltningen sørger for markedsføring af teatrenes tilbud til skolerne.

Modellen er god til kommuner med flere teatre, da der ikke kurateres bestemte forestillinger fremfor andre, og lærerne har desuden valgfrihed.

 

Forslag til fælles ordning

Derfor foreslås det, at én-til-alle-ordningen udbredes til hele landet, så alle børn og unge får en teateroplevelse hvert år via skolen. For at sikre, at skoleklasser i hele landet kan opleve teater – også selvom man bor langt fra nærmeste teater, er det vigtigt at der sker et løft for både det opsøgende teater, der tager ind på skolerne og spiller – men også øget incitamenter til at tage ud af skolen og gå i teatret.

Det kan ske ved enten

  1. at tildele alle landets klasser et gavekort til indkøb af en teateroplevelse til teatertur.dk og Den Røde Brochure.
  2. at hæve formidlingstilskuddet, så der ikke er krav om deltagerbetaling fra skolerne. Tilsvarende bør det også overvejes om refusionsprocenten på refusionsordningen kan hæves, så skolernes egenbetaling formindskes. 

 

Etablering af en refusionsordning for scenekunstpædagogiske aktiviteter

Dansk Teater anbefaler en statslig refusionsordning, der understøtter scenekunstpædagogiske aktiviteter udbudt af professionelle og kvalificerede fagfolk, fx i forbindelse med en specifik forestilling på et teater eller som selvstændigt forløb, der supplerer den fagfaglige undervisning i folkeskolen, gymnasiet eller andet.

En refusionsordning for scenekunstpædagogiske aktiviteter, som kommuner kan søge 50% af udgifterne til vil:
 

  • Bidrage til at løse et stort og dyrt samfundsproblem: Børn og unges mistrivsel.
  • Inspirere kommunerne til at investere i scenekunstpædagogik til glæde for folkeskolerne, lærerne, eleverne, trivslen, dannelsen og kunsten.
  • Give flere børn og unge adgang til scenekunsten
  • Give teatrene mulighed for at sikre, at nutidens børn og unge bliver fremtidens teatergængere

 

Udformning af ordningen, organisering, kommunikation og kvalitetssikring

Ordningen skal baseres på den allerede eksisterende, velfungerende og afprøvede ordning: Refusionsordningen for køb af scenekunst for børn og unge. På samme vis skal refusionsordningen for scenekunstpædagogiske aktiviteter administreres af Scenit og formidles af Teatercentrum.

For at kvalitetssikre udbyderne af de scenekunstpædagogiske aktiviteter og sikre et professionelt kunstnerisk og pædagogisk niveau, skal Scenit certificere og godkende aktiviteter ifm. forestillinger til børn og unge, hvor udbyderen allerede er støttet gennem en ordning i scenekunstloven eller modtager støtte fra Projektstøtteudvalget for Scenekunst under Statens Kunstfond.

Aktiviteter der udbydes som selvstændige scenekunstpædagogiske projekter, uden tilknytning til en forestilling, af enten dramapædagoger, dansepædagoger, teaterpædagoger, kunstnere eller andre, skal certificeres og godkendes af Teatercentrum.

 

Denne side bruger cookies til login/brugerstyring og i nogle tilfælde til videoafspiller.

For at video fra Youtube virker, skal du vælge alle cookies

Du kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers indstillinger

Accepter funktionelle cookies Accepter alle cookies