Teaterchefer i krydsild – Vestdanmark, forår 2022

 In Arrangementer
broadcast-broadcasting-camcorder-66134-1

KURSUS: Teaterchefer i krydsild

Et kursus for teaterledere i at træde op og frem i medier, debatter, netværk og blandt vigtige stakeholdere.
Bliv skarp på kommunikationsstrategi, argumentation, og på at ramme modtagerne med de mest effektive argumenter. Få debattræning og konkrete retoriske teknikker og strategier til, hvordan man svarer mest effektivt i interviews, debatter og i netværks- og ledelsessituationer.
På dette kursus får du:

  • Retoriske nøgleværktøjer til at performe bedre og brænde bedre igennem i både interne og eksterne situationer.
  • Træning i og mod til at blande sig i forskellige samfunds- og kulturdebatter
  • Teori om, træning i, diskussion af og refleksion over egen praksis og personlig sparring på din personlige kommunikation og performance
  • Redskaber til at skabe din profil og slå igennem hos medier og journalister

Kursusprogram:

Dag 1: Kommunikationsstrategi, branding og netværkstræning
Dato og tid: onsdag d. 2. februar 2022, kl.10-15
Sted: Århus, TBA

Dag 2: Argumentationsteknik og personlig gennemslagskraft
Dato og tid: tirsdag d. 1. marts 2022, kl.10-15
Sted: Århus, TBA

Dag 3: Debatteknik, taler og medietræning
Dato og tid: tirsdag d. 5. april 2022, kl.10-15
Sted: Århus, TBA

Med kurset følger:
• Bogen ”Når tale er guld” af Mette Høyen
• Mulighed for personlig sparring med Mette Høyen, 1 time pr. person

Pris: 8.500kr ex. moms per person.
Der kan max være 12 deltagere på kurset.
Kurset gennemføres med min. 10 deltagere.
Dansk Teater fremsender faktura for deltagelsen umiddelbart efter sidste kursusdag.

Kurset er gennemført med stor tilslutning og tilfredshed i København i foråret 2021.

For tilmelding og yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Mette Hedegaard på tlf.: 31 33 62 25 eller mh@danskteater.org

Tilmelding er bindende
Tilmelding til dette kursus er bindende.
Ved afmelding efter d.7. januar 2022 betales den fulde deltagerpris. Ved afbud før d.7. januar 20222 skal der ikke betales deltagergebyr.

Afbud til kurset skal meldes til Mette Hedegaard: mh@danskteater.org

Undervisere:

Mette Højen er cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet, trompetist og ejer af konsulent- og rådgivningsfirmaet Erhvervsretorik.

Jeppe Bo Rasmussen, politisk seniorrådgiver, Dansk Teater, deltager i forløbet og skaber forbindelser til Dansk Teaters politiske arbejde, pressearbejde med mere.

Deltagere på kurset i foråret 2021 siger:

Jacob Schjødt, direktør på Odense Teater: ”Et rigtig godt kursus med dygtig og behagelig underviser. Der var både brugbar teori og konkret praktisk træning, som jeg kan overføre direkte til min hverdag.”  

Liv Helm, kunstnerisk leder af Teater Huset: “Jeg fik nye tips til hvordan jeg kan argumentere i debatter og tale til forskellige mennesker. Og så var det vidunderligt og lærerigt at være sammen med andre teaterchefer, som alle har så meget på hjerte.”

Mette Wolf, teaterdirektør på Nørrebro Teater: “Det har været inspirerende og givet mig en masse konkrete værktøjer, som jeg er sikker på, jeg vil bruge fremover. Og så har det virkelig været sjovt at være på gulv, dumme sig og blive bedre sammen med gode kollegaer”.

X