Temperaturmåling – ny rapport

 In Dansk Teater i medierne

TEMPERATURMÅLING – NY RAPPORT OM TEATRENES TILSTAND UNDER CORONAKRISEN

Dansk Teater følger teatrenes tilstand tæt og offentliggør nu den første rapport der viser, hvordan branchen er påvirket af coronakrisen.

Temperaturmålingen tegner et billede af en branche i dyb krise, hvor branchen står over for et estimeret tab på mellem 100 – 150 mio. kr. Alle forestillinger er aflyst, 80% af egenindtægterne er udeblevet, og op mod halvdelen af alle teatre er lukningstruede indenfor et halvt år.

Yderligere viser temperaturmålingen, at mange teatre har svært ved at gøre brug af hjælpepakkerne, da der ved svartidspunktet var stor usikkerhed om, hvem og hvad hjælpepakkerne dækker. Det er i øvrigt værd at bemærke, at ingen af teatrene har fået midler fra hjælpepakkerne ubetalt. 

Dansk Teater foreslår med afsæt i temperaturmålingen, at der implementeres en fremtidig kompensationsordning baseret på teatrenes tabte egenindtjening, således at dansk scenekunst også i fremtiden kan produceres på samme høje niveau som hidtil. Modellen bakkes op af en lang række organisationer på Kulturområdet, fx Dansk Live, Danske Koncert- og Kulturhuse, Danske Biografer, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Dansk Skuespillerforbund m.fl.

Temperaturmålingen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Teaters medlemmer med deltagelse af 80% af medlemsteatrene.

Foto: Dennis Westerberg, Æblet falder ikke, Riddersalen